Gå til hovedindhold

Til kommende forældre

Det er os en glæde at byde jer velkommen i Dagplejen.

Indhold

    Aula er vores kommunikationsplatform, og her vil I modtage informationer fra Dagplejen. Den daglige kommunikation med jeres dagplejer vil foregå personligt ved aflevering og afhentning.

    I kan først logge på Aula fra den dag barnet starter i Dagplejen (indmeldelsesdatoen). Første gang I logger på skal I udfylde samtykke samt tilladelser.

    Klik her for at se forældreguide til Aula.

    Dagplejen tilbyder, at dagplejekonsulenten i jeres område kommer hjem til jer på et hjemmebesøg. Formålet med dette besøg er, at høre om jeres barn og de forventninger I som forældre har til jeres tid i dagplejen.

    Dagplejekonsulenten har ved denne lejlighed også mulighed for at fortælle om det Dagplejen kan tilbyde, så I som forældre, kan få så god en start i dagplejen som muligt.

    Dagplejekonsulenter fører tilsyn i dagplejehjem og legestuer, og samarbejder med dagplejerne omkring børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

    I Dagplejen tilbyder vi, at I kan indkøre jeres barn én måned før dagplejestart ved jævnligt at besøge dagplejeren, som jeres barn skal starte hos.
    I som forældre skal være der sammen med jeres barn - I kan ikke aflevere barnet hos dagplejeren, da barnet ikke er indmeldt i Dagplejen.
    Ordningen giver jer og dagplejeren mulighed for tidligt at samarbejde omkring jeres barn i overgangen fra hjem til dagpleje.

    Det aftales med jeres dagplejer, hvilke dage og tidspunkt I kommer.

    • Dagplejer ringer til morgenvagten, som har åben fra kl. 6.00 og sygemelder sig. Det er dagplejekonsulenterne der varetager morgenvagten på skift.

    • Herefter ringer dagplejekonsulenten til forældrene, hvis forældrene ikke tager telefonen, vil der blive sent følgende SMS:

      Godmorgen. 

      Dagplejens morgenvagt har forsøgt at kontakte jer. Jeres dagplejer er syg. Har I brug for gæstepleje bedes I kontakte kontoret efter kl. 7:30 på 73767104. I ønskes en god dag.

    • Dagplejekonsulenten vil i telefonen oplyse at jeres dagplejer er syg, og høre om I har brug for en gæsteplads eller om I passer jeres barn selv.

    • Dagplejekonsulenten indberetter i systemet, og giver gæstedagplejeren besked, hvis man ønsker en gæsteplads.

    • Hvis I selv passer barnet, aftales der at hvis der skulle opstå et behov for en gæsteplads, skal I ringe til dagplejekontoret på 73767104, gerne dagen inden man får brug for gæstepladsen.
    • Hvis I har jeres barn i gæstedagpleje, vil I få besked fra jeres gæstedagplejer, når jeres dagplejer er rask og arbejder igen.

    • Hvis I passer jeres barn selv, vil I blive ringet op af dagplejeplejekontoret efter kl. 10.30. Dagplejeren skal kontakte dagplejekontoret senest kl. 10.30, og raskmelde sig til næste dag.
    • Hvis I ikke tager telefonen, indtaler dagplejekontoret en telefonsvarebesked og sender en SMS, med raskmeldingen.

    Ved spørgsmål er I altid velkommen til at kontakte dagplejekontoret på 7376 7104 og 7376 7416.